Skip to the content


Aktiviteter ved Vejers Strand

Beliggenheden for Vejers Strand Camping er ideel for alle, der værdsætter oplevelser i det fri. Her står naturoplevelserne stort set i kø.

Den brede sandstrand er altid garant for massevis af skønne feriestunder, men områdets natur har meget mere at byde på.

Hele vejen rundt om campingpladsen ligger Vejers Plantage, hvor I finder over 600 hektar skov, naturstier og vandreruter.

Vestkystens rå naturoplevelser

Campingpladsen ligger helt op ad Vesterhavet og en af Danmarks bedste badestrande. Her bestemmer I selv tempoet. 

Mærk sandet mellem tæerne, vinden i håret og den friske duft af hav og skumsprøjt. Find en varm hånd at følges med og læg kilometerne bag jer.

Den brede strand inviterer til ravjagt, vandreture til Blåvand Fyr eller bunkerbesøg, mens hunden løber frit. 

Tæt på Vesterhavet

Ud for Vejers Strand kan børnene trygt springe i bølgen blå, da vandet er roligt, strømmen er umærkelig og livreddere holder et vågen øje i højsæsonen. Vejers Strand Camping er i det hele taget et eminent sted til ferie med børn.

Er du til vild vandsport er sydstrandens vind og bølger perfekt til kitesurfing, paragliding og windsurfing. På meget blæsende dage er der også bølgegang nok til almindelig surfing.

Aktiv ferie

Der er ingen grund til at flyve langt væk for at tage på aktiv ferie. Vejers Strand Camping er omgivet af unik natur med smukke klitter, hede og skov som kalder på at bliver brugt.

Find vandrestøvlerne frem eller spring på mountainbiken og nyd udelivet på første klasse. Solnedgangen bliver også lidt smukkere efter lang dag ude i naturen.

Natur og dyreliv i særklasse

Tag kikkerten med ud i den uspolerede natur og oplev det rige dyre- og planteliv.

Området er især kendt for at have en stor bestand af dagaktive krondyr. Måske I er heldige at spotte de store græssere på et af de åbne områder!

Gravelcykling

I området omkring Blåvand og Hvidbjerg er der fantastisk natur at udforske. Hop i sadlen, og oplev den fra din cykel. Der er både fede MTB-spor at bruge og stier og veje, der er oplagte at nyde, mens du træder i pedalerne og lader landskabet glide forbi.

Fiskeri ved Vesterhavet

Ved Vejers Strand er lystfiskeri i højsædet. Når du besøger Vejers Strand Camping, kan du med fordel give dig i kast med lystfiskeri – hvad enten du er nybegynder eller en garvet fisker.

Vesterhavet kalder

Er du klar til campingferie i det fri? Book en plads på forhånd eller tag changen og kig forbi. Det er op til dig. Vi glæder os til at se dig.