Skip to the content

Tirpitz Museet i Blåvand

Gemt i klitterne finder du den gamle Tirpitzbunker, der den i dag gemmer på et fantastisk museum!

Velkommen til Tirpitz - et museum i verdensklasse, der inviterer dig til at dykke ned i historien fra den jyske vestkyst, serveret igennem levende historier og medrivende udstillinger. Museets fokus er på at give dets besøgende en gennemgribende forståelse af det levede liv ved Vesterhavet fra 2. verdenskrig til de smukkeste samlinger af havets gyldne skat; rav. 

Historien og arkitekturen forenes i en smuk og skulpturel setting, der giver dig en storslået oplevelse fra det øjeblik, du første gang ser museet. 

NYHED!

Som gæst hos Vejers Strand Camping, får du 20% rabat på dagsentrebilletten til Tirpitz Museum, Flugt Museum, Blåvandshuk Fyr og de øvrige museer under Vardemuseerne.

Ved ankomst til museet skal du fremvise dit bomkort eller kvittering for ophold for at få rabatten, herefter fratrækkes den entréprisen.

Tirpitzbunkeren - fast udstilling

Lærerig og oplysende udstilling om den fascinerende Tirpitzbunker, der var planlagt til opførelse som en del af Atlantvolden i 2. Verdenskrigs spæde start. Bunkeren blev dog aldrig færdig, da krigen stoppede inden byggeriets afslutning. I denne udstilling kan du blive klogere på bunkeren og få muligheden for at se, hvordan de mange bunkere på stranden rent faktisk har set ud indefra. 

Den skjulte vestkyst - fast udstilling

Grav dybt ned i sandets mange historier og kom helt tæt på de mere end 20.000 år gamle vestkystfortællinger! Hop ombord på skibet og tag på en hæsblæsende tidsrejse gennem den til tider dramatiske og barske tid ved det temperamentsfulde Vesterhav. 

Camping og museumsbesøg i vilde, naturlige omgivelser

De fleste, der besøger vores skønne campingplads, er vilde med at være tæt på den rå, uspolerede natur. Hvis I hopper på cyklen eller i bilen, kan I på relativ kort tid komme til Tirpitz, der på samme måde som vores campingplads smelter sammen med naturen omkring sig. Bunkeren ligger godt gemt i den vejende marhalm og det insisterende sand fra klitterne omkring den. På bedste vis har BIG Group formået at skabe et museum, der ikke bare passer ind i naturen men også imiterer den. Med sit stål og beton er den nye del af museet samtidig tro mod den oprindelige bunker, der var bygget af netop samme materialer. 

Du kan altså få den fantastiske natur helt ind under huden, hvis du booker en campingplads eller en Beach Cabin hos Vejers Strand Camping og fuldender dit besøg med en tur til den fantastiske museum Tirpitz. Vi tilbyder pladser til telt, vans, store campingvogne og mindre campingvogne. 

Læs mere om vores forskellige pladser og book dit ophold lige her!

Fakta om Tirpitz

Museet dækker over 2.500 m2

Der er benyttet 4.400 m3 beton til byggeriet

600 ton armeringsjern

De lofter og vægge der kan ses, er støbt på stedet

 

Folkene bag Tirpitz udvikler helt tiden museets udstillinger og skifter løbende særudstillinger ud med andre spændende udstillinger. Det er derfor en god idé at holde øje med museets hjemmeside, hvis du drømmer om at besøge en helt bestemt oplevelse.

Få yderligere oplysninger om udstillinger, særudstillinger og åbningstider lige her!

 

Museets adresse:
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand