Skip to the content

Vejers Strand Camping

Vejers Strand Camping er en skøn naturcampingplads i klitterne ned til Vejers Strand. Campingpladsen var i mere end 40 år statsejet og blev forpagtet. I 2020 blev campingpladsen købt af søskendeparret Lene Grønlund og Steen Slaikjær, som også driver Hvidbjerg Strand Feriepark og Skagen Sydstrand Camping.

I perioden 2020-2023 er samtlige service- og sanitetsbygninger på campingpladsen blevet renoveret med køkken, bad, familierum, babypladser, handicapfaciliteter, møntvask, udendørs fiskerensestation, toiletter og hyggelige udearealer med grillplads. Ligesom købmanden har fået både bager og iskiosk, hvor campinggæster hygger sig i solen på gode sommerdage.

I 2022 blev legepladsen opgraderet med nye legeredskaber og klatrestativer, og er til stor fornøjelse for børn og barnlige sjæle.

På campingpladsen kan man parkere sin autocamper, campingvogn, van eller telt i klitterne og bo midt i naturen. Efter en kort gåtur er man på stranden, og i Vejers er det muligt at tage sin bil, autocamper, van med på stranden, så det er muligt at komme helt tæt på det brusende Vesterhav.

I 2021 blev der for første gang afholdt Van Life & Barbeque, der inviterer alle glade campister på en weekend, hvor der er fokus på den frihed og de muligheder, som livet med en van giver dig. Der er musik, mad og meget andet på pladsen og naturligvis mange andre entusiaster. I 2023 afholdes Van Life for 3. gang med stor tilslutning.

I 2023 modtager Vejers Strand Camping 5 stjerner fra Camping Outdoor Danmark

I 2023 blev 5 hytter på pladsen renoveret, og det er nu muligt at booke en af vores Beach Cabins

Nyt fra vandkanten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gode tilbud, nyheder og spændende oplevelser fra det vilde Vesterhav direkte i din indbakke.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.